En britisk pige blev natten mellem tirsdag og onsdag voldtaget to gange i byen Birmingham.
Pigen blev ifølge politiet voldtaget første gang, da hun sammen med en veninde stod på Witton-station. En mand henvendte sig til hende, og han tog hende efterfølgende med til et afsidesliggende sted på stationen, hvor han voldtog hende.
Hun løb efterfølgende ud på vejen foran stationen for at bede om hjælp. Hun fik stoppet en bil, men her blev hun voldtaget endnu en gang. Denne gang i bilen af manden, hun bad om hjælp hos.
Mænd anholdt: 14-årig pige blev voldtaget to gange på en aften
Flere politiafdelinger i England er gået sammen for at finde de to gerningsmænd - og de har nu skredet til anholdelse.
De to mænd blev anholdt lørdag og er 35 og 27 år. De er begge fra Birmingham-området oplyser politiet ifølge CNN. De er begge blevet varetægtsfængslet, og de er begge mistænkt for at have været involveret i den første voldtægt.
De to mænd blev anholdt, efter at politiet havde udsendt billeder fra overvågningsvideoen ud til offentligheden.
Politiet har stadig ikke fundet den person, der stod bag voldtægten i bilen.
Forbrydelserne er sket på et affolket tidspunkt, så der ikke har været så mange personer i nærheden, men politiet opfordrer stadig alle, der har været i området til at byde ind, hvis de kan have set noget.
Det har været en forfærdelig oplevelse for den unge pige, og vi har specielt uddannede betjente, der støtter hende, fortæller Tony Fitzpatrick fra det britiske politi.
I første omgang skrev politiet, at der var tale om en 15-årig pige, men de har efterfølgende rettet det til en pige på kun 14 år.