Magnus' farmor: Jeg troede rigtig meget på det

Kræftsyge Magnus døde før, han skulle påbegynde behandling i Spanien

Magnus og familien før afgangen til Malaga. (Video: Mogens Flindt)

Inger Braae, farmor til otteårige Magnus, fik tidligt i morges knust håbet om, at hendes tapre barnebarn ville vinde kampen mod en ondartet kræftsvulst.

I nat sov Magnus ind på hospitalet i Malaga, Spanien, omgivet af sine forældre, Jeppe og Julie, og storebror Malthe.

Magnus afgik ved døden døgnet før, han fredag skulle påbegynde en alternativ behandling mod en aggressiv hjernetumor. En behandling, som familien havde store forventninger til.

Magnus' mor: Ingenting kan gøre mig hel igen

- Jeg troede rigtig meget på det, siger farmor Inger Braae og tilføjer, at hun ikke magter at tale yderligere om barnebarnets død.

- Jeg har ingen ord lige nu. Jeg fatter det bare ikke, siger farmoren, der har sine tanker hos familien i Spanien.

- Nu skal vi bare have dem hjem, siger Inger Braae til Ekstra Bladet.

Ifølge lægerne i Danmark havde Magnus Andersen Eid kun få måneder at leve i, men familien håbede, at en alternativ behandling på klinikken i Malaga kunne redde hans liv.

Kræftsyge Magnus død i nat

Magnus og hans familie ankom mandag med privatfly til Malaga, men to døgn senere gav hans lille krop op.

Den kræftsyge dreng blev kendt i hele landet, da familien i februar oprettede en indsamling på Facebook-siden Fighting for Magnus (MIV). På under en uge indsamlede familie alle pengene til den dyre behandling.