Maibritt: Fik falske penge i banken og blev anholdt i Indien

54-årig dansk kvinde har været tilbageholdt i Indien for at bruge falske sedler. Pengene fik hun hos Forex, siger hun

54-årige Maibritt Hansen blev fredag morgen anholdt i Indien for at have brugt falske penge, som hun ifølge familien vekslede sig til i Forex i København. Forex finder situationen forfærdelig, men tvivler på, at de falske penge stammer fra dem. (Privatfoto og Google Maps)
54-årige Maibritt Hansen blev fredag morgen anholdt i Indien for at have brugt falske penge, som hun ifølge familien vekslede sig til i Forex i København. Forex finder situationen forfærdelig, men tvivler på, at de falske penge stammer fra dem. (Privatfoto og Google Maps)
Følg Krimi

En dansk kvinde blev fredag morgen anholdt i det sydlige Indien for at købe ind med falske penge.

54-årige Maibritt Hansen havde brugt 10.000 indiske rupee (1000 danske kroner) hos en skrædder i Kovalam. Skrædderen blev anholdt onsdag, da han ville sætte pengene i banken, og personalet opdagede de falske sedler.

Maibritt Hansen blev anholdt i Thekkady godt fire timers kørsel nord for Kovalam. Hun fortalte politiet, at hun havde vekslet sig til pengene i Forex Bank på Nørre Voldgade i København.

- Hun ringede til mig 8.30 i morges lettere panikslagen og sagde, at jeg skulle finde kvitteringen. Hun havde fået en time til at fremskaffe beviset og stod omringet af otte betjente, fortæller Maibritt Hansens datter, Mia Lykke Ploug, til Ekstra Bladet.

- Hun var meget ked af det. Hun græd og var bange. Det er nok rimelig overvældende at blive passet op af otte betjente i et fremmed land og ikke være super god til engelsk. Også selv om de ikke gjorde hende noget, siger Mia Lykke Ploug.

Ifølge Mia Lykke Ploug er hendes mor nu blevet løsladt igen og befinder sig i Thekkady. Hun er på en rundtur med en veninde i et større selskab, som politiet har givet hende lov til at gennemføre.

Når hun returnerer fra turen 4. februar, skal hun som det første melde sig hos politiet, som indtil da vil efterforske sagen. Det er meningen, at Maibritt Hansen og veninden skal rejse tilbage til Danmark 7. februar.

Ekstra Bladet er i besiddelse af Maibritt Hansens kvittering fra Forex på Nørre Voldgade, som viser, at hun 19. januar vekslede sig til 28.000 rupee for 3150 kroner.

Maibritt Hansens kvittering fra Forex på Nørre Voldgade. (Privatfoto)
Maibritt Hansens kvittering fra Forex på Nørre Voldgade. (Privatfoto)

Forex: Det lyder usandsynligt

Joakim Husted, nationschef for Forex Bank i Danmark, har været i kontakt med medarbejderne i afdelingen på Nørre Voldgade i dag. Han synes, det er forfærdeligt med anholdelsen, men han erkender ikke umiddelbart, at Forex har udleveret falske rupee.

- Det er svært at sige, hvad der kan være foregået. Det er ekstremt sjældent, vi havner i sådan en situation, for vi har så mange rutiner omkring det - både i krav til leverandører og i måden, vi håndterer pengene på internt.

- Jeg skal absolut ikke sige, at det ikke er sket, men det vil jeg finde ud af.

- Men i øjeblikket er du ikke klar over, om I har solgt falske rupees?

- Nej, jeg vil sige, at det kommer meget bag på mig, hvis vi skulle have været i besiddelse af nogen falske rupees.

- Jeg skal med det samme sige, at det absolut ikke er sikkert, det er sket for familien, men det, vi nogle gange hører, er, at sedlerne er blevet vekslet på feriedestinationen, og så har man opdaget, at de er falske. Men det bliver der advaret om alle mulige steder, og det skal jeg absolut ikke sige er sket her.

- Jeg vil helst ikke udtale mig, før jeg har undersøgt det, men med de skrappe krav, vi har til håndteringen af penge, så er det meget usandsynligt, at vi har haft nogle falske sedler i omløb inde hos os. Men jeg vil meget gerne undersøge det, siger Forex-chef Joakim Husted, der vil undersøge sagen nærmere på mandag.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.