Makabre fund flere steder i København

Døde smågrise er natten mellem søndag og mandag blevet fundet spredt ud flere steder i København

Følg Krimi

Natten mellem søndag og mandag er der spredt flere døde smågrise rundt om i København.

Grisene er blandt andet blevet fundet ved DR Byen og Folketinget. Det fortæller Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi.

- Vi har været ved DR Byen, Politikens Hus og Folketinget.

- Hvorvidt der er andre steder, der har fået besøg, skal jeg ikke kunne sige. Men det er de steder, hvor vi har fået anmeldelser fra, siger vagtchefen.

Ifølge Henrik Stormer er der ved de enkelte steder blevet fundet plastikkasser, der har indeholdt et mindre antal døde smågrise.

I alt er der fundet fire døde smågrise.

Sammen med plastikkasserne har der stået skilte med teksten: 'Her dør 24000 smågrise om dagen'.

Rigmand strides med kommune: Det er hærværk

Sagen efterforskes
Vagtchefen fortæller, at fundene er blevet fjernet, og at sagen efterforskes af politiet.

I en pressemeddelelse udsendt sent søndag aften oplyser en gruppe aktivister, at de står bag aktionen.

- Vi har valgt at lave den her aktion, fordi vi i Danmark producerer 33 millioner svin årligt.

- De bliver mishandlet, misbrugt og ødelagt systematisk, skriver aktivisterne i pressemeddelelsen.

De oplyser, at aktionen er et oprør og et opgør med måden, man producerer grise på, da den ifølge dem har konsekvenser for drikkevandet, for biodiversiteten og for folkesundheden.

Ifølge aktivisterne har de lagt i alt 16 døde grise rundt i København natten til mandag.

Ville stjæle fartkamera: Så fik betjent travlt

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind