Malenes mistanke afslørede tre mord: - Glæder mig de går efter livstid
Datter håber at retssagen kan give de pårørende til tre drabsofre en afslutning
Malene Hasselblads mor, 81-årige Inez Hasselblad, blev slået ihjel i sin lejlighed på Østerbro i København i marts i år. James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er blevet tiltalt for drabet på hende og to andre ældre. Privatfoto bragt med tilladelse fra Malene Hasselblad
– Det glæder mig at høre, at anklageren går efter en livstidsdom. Det er lovens strengeste straf, så det var hvad jeg håbede på.
Sådan siger Malene Hasselblad, datter til 81-årige Inez Hasselblad, der var et af tre drabsofre i ejendommen Vangehusvej 1 på Østerbro i København, som den 27-årige James Schmidt nu er tiltalt for.