En bus fra FlixBus fra Berlin bliver tilbageholdt tirsdag aften, efter at politiet undersøger en genstand med mistænkeligt indhold, der blevet fundet i bussen.
Det bekræfter vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Mikkel Kjærgaard til Ekstra Bladet.
Omkring 20.00 fik den lov til at køre videre, mens politiet har beslaglagt et stykke bagage, og en mand, der er født i 1970, der ikke er dansker, er blevet anholdt.
Manden bliver tirsdag aften afhørt af politiet.
Derudover er vagtchefen ikke synderligt meddelsom, i forhold til hvad man undersøgte.
- Hvad er det, der er mistænkeligt ved genstanden?
- Det vil jeg ikke sige, siger han.
Bussen blev stoppet af toldmyndighederne klokken 16.
Ekstra Bladet har været i kontakt med en passager på bussen, der beretter om, at alle ombord blev afhørt at politiet.
Her blev de udspurgt om, hvorvidt man vidste noget, om det pågældende stykke bagage.