Mand anholdt efter røveri i REMA 1000

Københavns Politi har anholdt en mand ved Dybbølsbro Station

Politiet er til stede ved Dybbølsbro Station i København, hvor de har anholdt en mand.

- Det er en formodet gerningsmand til et røveri, der skete 15.26 i REMA 1000 på Hammerichsgade, siger vagtchefen i Københavns Politi.

Vagtchefen fortæller, at der er nogen, der har fulgt gerningsmanden hen til Hovedbanen, hvorfra han tog toget til Dybbølsbro. Her kunne politiet anholde gerningsmanden.

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke mere information om røveriet eller den formodede gerningsmand.