Mand anholdt for plan om drab på præsident den 14. juli

23-årig afslørede i et chatrum, at han havde planer om attentat under paraderne på Champs-Élysées

Foto: AP/Thibault Camus
Foto: AP/Thibault Camus
Følg Krimi

Fransk politi har anholdt en 23-årig mand, der mistænkes for at have udtalt dødstrusler om præsident Emmanuel Macron. Det siger kilder i det franske politi til nyhedsbureauet Reuters.

Truslerne skal være blevet fremsat af den 23-årige i et chatrum, der var koblet på et computerspil.

Her skal han have fortalt om planer om et attentat mod Macron på nationaldagen den 14. juli under paraderne på Champs-Élysées.

Den 23-årige, som er arbejdsløs, har blandt andet skrevet, at han ville købe et automatvåben.

Ud over et attentat mod Macron ville han også angribe "muslimer, jøder, sorte og homoseksuelle."

Manden er blevet anholdt i sit hjem i Paris-forstaden Argenteuil. Det skete, efter at politiet har fået tips fra andre brugere af det anvendte chatrum.

Den 23-årige betegner sig selv som nationalist. Han har tidligere været dømt for at udtrykke støtte til terrorisme, efter at han hyldede Anders Behring Breiviks handlinger i Oslo og på Utøya i 2011.

En teknisk undersøgelse af hans computer viser, at han havde søgt efter informationer om potentielle mål for angreb.

Radiostationen RMC rapporterer, at den mistænkte har mentale problemer.

Sikkerhedsforanstaltningerne på Bastilledagen i år ventes at blive skærpet mere end nogensinde før. Blandt andet fordi USA's præsident, Donald Trump, vil overvære paraderne på Champs-Élysées.

I 2002 affyrede en nynazist, Maxime Brunerie, et skud fra en sportsriffel mod den daværende præsident Jacques Chirac under paraden på nationaldagen. Han blev hurtigt overmandet. Chirac blev ikke ramt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.