Mand anholdt i sag om dobbeltdrab i Herlev

Svensk politi har fredag eftermiddag anholdt en mand, som er mistænkt for at være indblandet i et dobbeltdrab, der fandt sted i Herlev

Der var mindst fem gerningsmænd om drabet i Herlev, og nu er fem mistænkte anholdt i sagen. Foto: Kenneth Meyer
Der var mindst fem gerningsmænd om drabet i Herlev, og nu er fem mistænkte anholdt i sagen. Foto: Kenneth Meyer

En 24-årig mand er fredag eftermiddag blevet anholdt af svensk politi. Han er mistænkt for at være indblandet i et dobbeltdrab i Danmark.

Helt præcist er der tale om, at han er mistænkt for at have spillet en rolle i dobbeltdrabet, der fandt sted i Sennepshaven i Herlev 25. juni, bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet. Den 24-årige har været efterlyst af politiet i et stykke tid.

I en pressemeddelelse oplyser politiet i Sverige, at manden blev anholdt i den nordlige del af Stockholm fredag klokken 13. Manden er svensk statsborger, men vil blive begæret udleveret til Danmark.

Når han skal for retten, er det en svensk forsvarer, der skal tale hans sag.

Anholdelsen skete udramatisk, skriver svensk politi, som ikke har flere kommentarer.

Tre andre anholdt i Stockholm
Dobbeltdrabets ofre på 21 og 23 år blev mejet ned med mindst 10 skud fra en pistol og en automatriffel, mens en tredje flygtede fra bilen, de sad i, og han slap uskadt.

Drabsmændenes flugtbil blev fundet i Skodsborg. Bilen var forsøgt brændt af, og i den lå de formodede mordvåben.

Fire øvrige unge mænd er i forvejen blevet anholdt i sagen. Den første var en svensk-somalier, som blev anholdt på dramatisk vis i Bispehaven i Aarhus, og han blev fængslet 30. juni.

De tre andre mænd blev anholdt i Stockholm. Svensk politi slog til 15. juli og anholdt tre på 19, 18 og 17 år. De to yngste er fætre.

Den 19-årige og den 18-årige blev ret hurtigt udleveret til Danmark, mens den yngste protesterede mod udleveringen. Derfor skulle sagen først igennem tre retsinstanser, før det skete.

17-årig strittede imod udlevering: Nu er han fængslet for to bande-drab

18-årig fængslet for dobbelt-drab

Efter dobbelt-drab i Herlev: Mindst to drabsmænd er på fri fod

To mænd likvideret: Central figur i berygtet indvandrerbande fængslet

Dobbeltdrab i Herlev: Anholdt pissede på rival og filmede afstraffelse

Efter dobbeltdrab i Herlev: Ekstra Bladet på besøg i berygtet ghetto

Fætre anholdt for dobbeltmord: Er i bande med morddømt teenager

Herlev-drabene: Blodig bande-konflikt brød ud efter flere million-røverier

Øjenvidner til dobbeltdrab: Det var en ren likvidering