En 28-årig mand er onsdag aften blevet anholdt, efter han er gået rundt med en attrappistol i Slagelse.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt til Ekstra Bladet.
- Vi får en anmeldelse klokken 18.53, der drejer sig om en mand, som går rundt i Slagelse med en pistollignende genstand i bukselinningen, fortæller vagtchefen.
Den 28-årig mand skulle have bevæget sig rundt i byen og også have besøgt et værtshus med attrappistolen
Politiet får senere anholdt manden på Frederiksgade efter trussel med tjenestepistol.
Manden er nu anholdt, og man vil se på sagen torsdag formiddag, hvor jurister vurdere, om manden skal i grundlovsforhør.