Mand anholdt: Politi fandt to skarpladte pistoler

Den anholdte mener man har relationer til det kriminelle miljø i Køge

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To skarpladte pistoler.

Det fandt Midt- og Vestsjællands Politi, da de ransagede en bolig i Ringsted i Køge Kommune torsdag. I den forbindelse anholdt politiet en 27-årig fra Bjæverskov og en 19-årig mand fra Ringsted klokken 12.44.

Den 19-årig blev løsladt igen, men den 27-årige er fredag i grundlovsforhør. Grundlovsforhøret startede klokken 09.30

Det bekræfter Charlotte Tornquist, kommunikationsarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

- Man mener, han har relationer til det kriminelle miljø i Køge. Så der er tilfredsstillende, at der bliver fjernet våben fra konflikten, siger hun.

Det var på baggrund af et tip, politiet fik, at de besluttede sig for at ransage adressen.

Den 27-årige er sigtet for at være i besiddelse af skarpladte våben under skærpende omstændigheder.

Efter en række skud i Køge har politiet oprettet en visitationszone, der løbet frem til 12. februar klokken 18.00.

Det seneste døgn har politiet lavet 27 visitationer, hvor der blev beslaglagt tre skudsikre veste, som nogle af de undersøgte personer havde de på.