Annonce:
Annonce:

Mand blev kørt ned af sort personbil efter skænderi

Et skænderi mellem to bilister udviklede sig alvorligt, da den ene bil valgte at påkøre føreren af den anden

Annonce:
Følg Krimi

Et skænderi udviklede sig alvorligt på Hobrovej ved Aalborg søndag eftermiddag, hvor en mand ifølge Nordjyllands Politi blev påkørt med vilje.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.

Den 22-årig mand kørte i nordgående retning, men måtte på et tidspunkt holde for rødt.

Der blev han antastet af en person i en sort personbil, der holdt ved siden af ham i lyskrydset.

- Har du et problem?, spurgte en af personerne i den sorte personbil.

Den 22-årige ignorerede imidlertid spørgsmålet og kørte videre ad Hobrovej.

Få sekunder senere fik han en revne i forruden, efter at en fra den sorte personbil havde kastet en flaske på bilen.

Omkring 100 meter fremme i lyskrydset ved Hobrovej og Søndre Skovvej var den gal igen. Denne gang trådte den 22-årige mand ud af bilen for at rede trådene ud med personerne i den anden bil.

Det skulle han ikke have gjort.

Kort efter gassede den sorte personbil op og styrede mod ham. Den 22-årige blev ramt og faldt til jorden, hvor han dog slap fra hændelsen med et par skrammer.

Mads Hessellund oplyser, at manden selv var i stand til tage på hospitalet, men at bilisten i den sorte personbil var hurtig til at flygte fra stedet.

Politiet opfordrer vidner til hændelsen til at henvende sig på telefonnummer 114. Især hvis man har været vidne til selve påkørslen eller kastet med flasken.

Mads Hessellund kan ikke oplyse præcis, hvilken bil gerningsmanden kørte i - blot at der var tale om en sort personbil - men oplyser, at den forurettede kørte i en Audi A7 Sportback.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: