En 73-årig er tirsdag eftermiddag død på Rigshospitalet, efter han blev ramt af en stikflamme fra et fastbrændselsfyr.
Ulykken skete 10:30 tirsdag formiddag på mandens bopæl i Hjallerup i Nordjylland, hvorefter manden blev fløjet til Rigshospitalen.
Det skriver Nordjyllands politi i en pressemeddelelse.
Han blev voldsomt forbrændt af stikflammen og blev også ramt af vragdele fra fyret.
Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til eksplosionen var. Det vil Arbejdstilsynet med en undersøgelse på stedet forsøge at klarlægge.