Mand død efter ulykke

En mand har mistet livet efter at være involveret i en trafikulykke mandag

Fire biler og en lastbil involveret i et uheld på E45 Østjyske Motorvej

Motorvejen blev spærret efter den voldsomme ulykke mandag.
Følg Krimi

En 47-årig mand har mistet livet, efter at han mandag var involveret i en ulykke på Østjyske Motorvej.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden blev efter ulykken indlagt i kritisk tilstand, men det har altså siden vist sig, at hans liv ikke stod til at redde.

I alt fire biler og en lastbil var involveret i den omfattende ulykke.

Den 69-årige mand, der førte lastbilen, var i første omgang sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse. Han bliver nu i stedet sigtet for uagtsomt manddrab.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at den 69-årige blandt andet menes ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til de forankørende, hvorfor han altså efter politiets opfattelse var skyld i ulykken. Politiet har ikke nogen mistanke om, at han skulle have været påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer under kørslen.

Udover den 47-årige mand, som nu er afgået ved døden, kom en anden person alvorligt til skade i ulykken. Vedkommende har dog ikke på noget tidspunkt været i livsfare, oplyser politiet.

Som følge af den voldsomme ulykke var Østjyske Motorvej mandag spærret i flere timer, mens der blev ryddet op og en bilinspektør arbejdede på stedet. Det betød for nogle trafikanter op mod en times forlænget rejsetid.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?