Mand død i gårdbrand

Natten til mandag stod en gård syd for Ho i flammer. En person er fundet omkommet på stedet

Følg Krimi

En mand er fundet omkommet i en gårdbrand på Skallingevej syd for Ho.

Det oplyser John Christiansen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, mandag morgen.

- Vi får anmeldelsen om brand klokken 2.23. På brandstedet finder røgdykkere en person. Der er formentlig tale om lejeren på stedet, og hans familie er underrettet, siger vagtchefen.

Politiet er tilbageholdende med oplysninger, da manden ikke er endeligt identificeret.

Branden har i løbet af natten været voldsom. På grund af fare for nedstyrtning har det taget tid, før man har kunnet komme ind på stedet.

Det er dog muligt i løbet af mandag.

- Nu skal vi ind. Vi skal blandt andet have foretaget et retslægeligt ligsyn på stedet. På den måde kan vi sikre, at der ikke er andre skader på kroppen - altså om der er sket en forbrydelse forinden, siger John Christiansen.

Det er normal procedure, at lig bliver undersøgt af retsmedicinere, ligesom kriminalteknikere gennemgår stedet.

Alarmen om brand kom fra en person fra området.

Mandag morgen er det for tidligt at sige noget om brandårsagen.

Så snart det er muligt, skal brandteknikere forsøge at finde ud af, hvor branden brød ud. Blandt andet bliver elinstallationer og lignende undersøgt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Politiet har fået et gennembrud i en drabssag fra 2016 om en dræbt gravid kvinde. Man har blandt andet brugt en hemmelig politiagent, der blev indsat i fængslet, hvor den nu sigtede sad inde for et andet drabsforsøg. Hør mere i 'Afhørt'.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+