Mand død i nat efter knivstik

31-årig døde efter slagsmål mandag eftermiddag i Måløv

Den dræbtes pårørende er blevet underrettet, oplyser Claus Buhr fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet (Video: Mogens Flindt)
Følg Krimi

En 31-årig mand er natten til tirsdag død efter et knivstikkeri i Eskebjerggård i Måløv.

Det oplyser kommunikations-ansvarlig ved Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, til Ekstra Bladet.

Den 31-årig mands liv stod ikke til at redde efter at han mandag eftermiddag var indblandet i et slagsmål i en beboelsesejendom i området.

Politiet modtog anmeldelsen om slagsmålet klokken 16.56.

Claus Buhr oplyser, at en mand er blevet anholdt i sagen. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Ud over de to mænd, var der også en kvindelig sambo til manden, der bor i lejligheden, og et mindreårigt barn til stede.

Kvinden kom også lettere til skade.

Relation til hinanden
- De to mænd, der var oppe at slås, har en eller anden grad af relation til hinanden. De kender hinanden, oplyste Claus Buhr mandag aften til Ekstra Bladet.

Den 31-årige mand blev hårdt kvæstet af knivstik og var i umiddelbar livsfare efter overfaldet. Det lykkedes ikke lægerne at redde hans liv.

Den dræbtes pårørende er blevet underrettet, oplyser Claus Buhr fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Der er ikke fremkommet oplysninger om motivet til,  at de to mænd kom op at slås.

Claus Buhr kan ikke umiddelbart oplyse, hvad den anholdte mand konkret er sigtet for.

Mand alvorligt såret af knivstik

Opdateres

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller