Mand død i trafikuheld

En mand er lørdag eftermiddag afgået ved døden i et trafikuheld

Politiet og deres bilteknikere gennemsøger stedet. Video: Local Eyes

En 65-årig mand er lørdag eftermiddag død i et solouheld med en varebil ved Fynshovedvej nordøst for Munkebo. En 27-årig mand befandt sig også i bilen.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

'Lørdag kl. 1711 kørte to mænd galt i mindre varebil på Fynshovedvej nordøst for Munkebo, og endte på en mark. Solouheld. Føreren en 65 årig mand blev dræbt på stedet, og en 27 årig mandlig passager kom til skade. Årsagen efterforskes bla. med bilinspektør.'

Artiklen fortsætter efter tweetet ...


Kørt på hospitalet
Til Ekstra Bladet oplyser vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist, at den 27-årige medpassager ikke er alvorligt tilskadekommen.

- Han er blevet kørt til tjek på Odense Universitetshospital, siger Kenneth Taanquist.