På Koldingvej i Egtved i Sydjylland mistede en 75-årig mand lørdag formiddag livet, da han skulle lave et venstresving.
Et køretøj kommende bagfra kørte ind i den 75-åriges bil.
- Vi ved ikke den præcise grund til, at den 75-årige holder stille, men den bagfra kommende bil kører ind i bagenden på bilen. Vi har haft en bilinspektør på stedet, ligesom vi har indbragt begge køretøjer til nærmere undersøgelse, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jeppe Thranum.
Ifølge vagtchefen er de pårørende underrettet.