Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.
En 53-årig mand er død efter en ulykke på motorvejen nær den lille by Arnborg syd for Herning.
Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til Ekstra Bladet.
- Han kører nordpå nord for Arnborg, da han af uvisse årsager kører ind på en rasteplads i høj hastighed og direkte ind i en parkeret anhænger til en lastbil, siger vagtchefen.
Manden bliver kort tid efter ulykken, der indtraf klokken 04.14, erklæret død på Regionshospitalet Herning.
Den 53-årige var alene i bilen, da ulykken skete.
Han var fra lokalområdet, og de nærmeste pårørende er underrettet, oplyser politiet.
Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.