Mand død i ulykke

En mand har mistet livet i en trafikulykke på Motorring 3 ved Søborg

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

En 75-årig mand fra Nordsjælland har mistet livet i en ulykke på Motorring 3 ved Søborg.

Det bekræfter Vestegnens Politi på Twitter.

Der er tale om en ulykke med to personbiler. Mandens pårørende er underrettet.

Motorvejen har været spærret i sydgående retning siden klokken 9.45, da ulykken indtraf. Den forventes genåbnet inden for kort tid.

Ulykken skete ved afkørsel 20 'Motorvejskryds Gladsaxe'.