Mand dømt for overgreb mod seksårig pige

En 39-årig mand blev desuden dømt for besiddelse af enorme mængder børneporno

Følg Krimi

En 39-årig mand fra Haderslev er mandag blevet idømt to et halvt års fængsel for et overgreb mod en lille pige samt for at besidde store mængder børneporno.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev dømt for andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse af pigen, som på tidspunktet var fem-seks år. Overgrebene har fundet sted i Haderslev i løbet af 2019.

Ud over dommen har manden fået forbud mod at have kontakt med børn og unge under 18 år i en periode på fem år.

Ransagede bopæl
Manden blev anholdt 18. oktober sidste år, og det var i forbindelse med anholdelsen, at politiet ransagede hans bopæl og beslaglagde 9700 børnepornografiske billeder og 4500 videosekvenser. Den seksårige pige, han er dømt for at begå overgreb mod, indgik også i noget af materialet.

Den 39-årige mand har under sagen erkendt, at han var i besiddelse af børneporno, men han har nægtet de øvrige forhold. Alligevel blev han altså dømt af domsmandsretten, som også fulgte anklagerens krav om straf.

- Vi er tilfredse med, at retten har dømt den 39-årige i fuldt omfang, ligesom retten har vurderet, at han ikke skal have kontakt med børn og unge under 18 år i den femårige periode, siger anklagerfuldmægtig Jens Lang Rask fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 39-årige har siddet fængslet siden anholdelsen, og han påbegyndte sin afsoning efter dommen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller