Mand dræbt i ulykke - flugtbilist fundet

En knallertkører har sent lørdag aften mistet livet i en ulykke i Nordjylland

Følg Krimi

En knallertkører mistede omkring midnat livet, efter at han blev ramt af en personbil på Jerupvej ved Ålbæk nord for Frederikshavn. Det oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Den dræbte knallertkører er en 58-årig mand fra Aalbæk mellem Frederikshavn og Skagen.

- Vi er for kort tid siden rykket ud til en alvorlig færdselsulykke, hvor en bil har påkørt en knallert. Vi får anmeldelsen klokken 00.08, og klokken 00.37 bliver føreren af knallerten erklæret død på stedet af en læge, sagde Per Vagn Nielsen i nat.

'En bilist kom kørende ad Jerupvej i sydlig retning og ud for kantpæl 19,1 ramte han bagfra en knallert, som kørte i samme retning. Føreren af knallerten, som ikke benyttede styrthjelm, blev ved uheldet så alvorligt kvæstet, at han af en læge blev erklæret død på uheldsstedet', oplyser Nordjyllands politi i en pressemeddelelse søndag morgen.

Bilen, der ramte knallerten, blev ført af en 45-årig mand fra Brønderslev.

- Han blev så chokeret, da han så knallertkørerens skader, og da vidner begyndte at yde førstehjælp, begyndte han at gå fra stedet. Det var mere, end han kunne klare. Cirka halvanden time senere fandt en hundepatrulje ham gående på Skagensvej i Jerup cirka tre kilometer fra ulykkesstedet, siger Per Vagn Nielsen søndag morgen.

Den chokerede mand erkendte straks, at han havde ført bilen.

- Når vi har afhørt ham, bliver han løsladt, og han skal ikke fremstilles, siger vagtchefen.

Anmeldelsen om ulykken kom fra et vidne, der efter ulykken kørte forbi stedet. Vedkommende ringede efter en ambulance. De nærmeste pårørende er underrettet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU