Mand er bragt på hospitalet efter knivstikkeri: Flere anholdt

Politiet undersøger stadig området omkring gerningsstedet i Husum

Politiet er til stede på gerningsstedet. Video: Kenneth Meyer

En mand er i nat blevet stukket med kniv på Glumsøvej i Husum ved København.

- Vi har anholdt flere personer, og vi er ved at undersøge deres rolle i knivstikket. En mand er kørt på hospitalet, og vi er ved at undersøge gerningsstedet derude nu, siger efterforskningsleder René Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet.

Undersøger lejlighed
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, undersøger politiet ikke bare Glumsøvej og de omkringliggende haver.

- Jeg kan se, at der er teknikere inde i en af opgangene og en lejlighed på anden sal. Men de søger også med hunde på hele Glumsøvej, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.

Teknikere undersøger en lejlighed på Glumsøvej og tilhørende opgang. Det er uvist, om politiet har fundet gerningsvåbnet, men de undersøger stadig et bredt område omkring opgangen med hunde, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet. Foto: Kenneth Meyer

De nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet og den tilskadekomnes tilstand er uvist, fortæller efterforskningslederen.

- Jeg har for nuværende ikke flere kommentarer, da jeg lige er mødt ind og skal sætte mig ind i sagen.

Opdateres.