Mand er omkommet i brand på Midtsjælland

Brand i parcelhus i Særløse med tre personer. To fik reddet sig ud. Teknikere skal undersøge brandsted

Efterforskere og teknikere er på stedet.
Følg Krimi

En brand i et parcelhus på Midtsjælland har natten til søndag kostet en person livet.

Den omkomne i huset i Særløse nær Hvalsø er en 56-årig mand, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

I huset befandt sig i alt tre personer. Den ene slog alarm om ilden klokken 4.20. To formåede at redde sig ud, men branden kostede altså den tredje livet.

Vagtchefen hos politiet understreger, at der ikke er mistanke om en forbrydelse.

Søndag formiddag er politiet til stede på adressen, hvor efterforskere og teknikere skal forsøge at klarlægge årsagen til ildens opståen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+