Mand forbød kæresten at bruge makeup fordi det ’tiltrækker andre mænd’

I to år måtte Lauren ikke bruge makeup for sin voldelige kæreste. Nu taler hun ud om forholdet

22-årige Lauren Richmond fortæller om sit forhold, hvor kæresten blev mere og mere kontrollerende og jalouc, indtil det til sidst eskalerede. Foto: Cavendish Press
22-årige Lauren Richmond fortæller om sit forhold, hvor kæresten blev mere og mere kontrollerende og jalouc, indtil det til sidst eskalerede. Foto: Cavendish Press

- Der er ingen ord, der kan forklare, hvor forfærdeligt det føles at være fanget i et voldeligt forhold, især eftersom Jordan prøvede så hårdt på at smadre hver en flis af den person, jeg var.

Sådan siger 22-årige Lauren Richmond fra britiske Huddersfield, der har valgt at stå frem og fortælle om sit forhold til ekskæresten, 23-årige Jordan Greaves. Det skriver blandt andre Metro.

Hun mødte manden, som hun dengang troede var drømmefyren, mens hun arbejdede i en feriepark. Efter kun to måneder flyttede de sammen, og ikke længe efter blev parret forlovet. Det gik stærkt, men Lauren Richmond følte sig helt tryg ved Jordan Cleaves.

I begyndelsen var Lauren Richmond glad i sit forhold med Jordan Greaves. Så begyndte han at ændre adfærd. Foto: Cavendish Press
I begyndelsen var Lauren Richmond glad i sit forhold med Jordan Greaves. Så begyndte han at ændre adfærd. Foto: Cavendish Press
 

I et stykke tid virkede alting perfekt, men inden længe begyndte hans adfærd at ændre sig.

- Jeg fik et job hos Starbucks, men Jordan blev besat af at vide, hvor jeg var hvert eneste sekund, og hvem jeg snakkede med. Han kunne finde på at følge mig på arbejde og sætte sig i en bås og stirre på mig i løbet af hele vagten, fortæller Lauren Richmond.

Lovede at få hjælp
For hver mandlig kunde, den unge kvinde serverede for på jobbet, blev Jordan Greaves mere voldelig, og beskyldte kæresten for at svælge i den mandlige opmærksomhed. Og lige meget, hvor meget hun prøvede at overbevise ham om, at han ikke behøvede være jaloux, virkede det ikke.

Lauren Richmond elskede at bruge og lægge makeup, men et stykke inde i forholdet med ekskæresten blev hun helt forbudt at bruge sminke. Foto: Cavendish Press
Lauren Richmond elskede at bruge og lægge makeup, men et stykke inde i forholdet med ekskæresten blev hun helt forbudt at bruge sminke. Foto: Cavendish Press
 

Hver gang sagde Jordan Greaves undskyld, og forsikrede hende om, at han nok skulle få professionel hjælp.

Men en aften i maj sidste år, gik det galt, da Lauren Richmond forsøgte at stoppe kæresten i at køre hjem efter at have drukket sig fuld i vodka på en lokal klub.

- Blodet var allerede begyndt at løbe fra et væmmeligt hul i mit hoved før jeg overhovedet havde registreret, at han slog mig, det væltede over mig med sygelige slag i mit ansigtet, på nakken og i maven. Jeg kunne smage blodet og tryglede ham om at stoppe.

Den unge kvinde havde sår og blå mærker overalt efter den voldsomme episode med Jordan Greaves. Foto: Cavendish Press
Den unge kvinde havde sår og blå mærker overalt efter den voldsomme episode med Jordan Greaves. Foto: Cavendish Press

Foto: Cavendish Press
Foto: Cavendish Press

 

- Jeg troede, han ville slå mig ihjel, han var så ubarmhjertig. Det lykkedes mig at rulle mit vindue ned og råbe efter hjælp så højt, jeg kunne.

Måtte ikke bruge makeup
Lauren Richmond blev behandlet på hospitalet for skader i hovedet, på læberne, ribben og hals.

Foto: Cavendish Press
Foto: Cavendish Press
 

Jordan Greaves var for retten i juli, hvor han erklærede sig skyldig i overgrebet og for at have kørt bil i påvirket tilstand. Straffen var blandt andet 180 timers samfundstjeneste og et års polititilhold mod Lauren Richmond.

Nu er den 22-årige kvinde blevet optaget på et makeup-kursus for at uddanne sig til makeup-artist.

Lauren Richmond deler nu sin historie for at hjælpe andre. Foto: Cavendish Press
Lauren Richmond deler nu sin historie for at hjælpe andre. Foto: Cavendish Press
 

- Jeg havde altid elsket at bruge makeup og eksperimentere med mit udseende, men gennem sine egne usikkerheder forbød han mig helt at bruge det, fordi han var bange for, at det tiltrak opmærksomhed fra andre mænd, fortæller Lauren Richmond, der stadig kæmper en del med de psykiske ar, ekskæresten har efterladt. For eksempel føler hun stadig, at hun skal bede om tilladelse til at se sine venner og til at iføre sig visse beklædningsgenstande og makeup.

Hun fortæller nu om sine oplevelser, fordi hun håber, at det kan inspirere andre, der gennemgår noget i samme retning til at komme væk fra det voldelige forhold og leve et liv, de selv vælger.