Annonce:
Annonce:

Mand fra Lyngby mistænkes for serieovergreb mod unge piger

Politiet har mistanke om, at der kan være flere ofre i sagen, og opfordrer disse til at kontakte politiet

Nordsjællands Politi har anholdt en 32-årig mand. Han er sigtet for seksuelle overgreb mod tre unge piger og kvinder, som han har opsøgt i København og lokket med hjem. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi har anholdt en 32-årig mand. Han er sigtet for seksuelle overgreb mod tre unge piger og kvinder, som han har opsøgt i København og lokket med hjem. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Nordsjællands Politi mistænker en 32-årig mand for at stå bag seksuelle overgreb mod flere unge piger og kvinder. Indtil nu har man identificeret tre ofre, men politiet har mistanke om, at der kan være flere.

- Derfor opfordrer vi til, at kvinder, som har været udsat for overgreb af en 32-årig mand i en lejlighed i Lyngby Hovedgade-området, kontakter os så hurtigt som muligt, siger politikommissær Michael Gaml.

Det var en 14-årig pige, som først anmeldte manden. 24. juli fortalte hun politiet, at hun havde været udsat for et groft voldeligt og seksuelt overgreb.

Det skete, efter at pigen havde mødt manden i København, hvorefter hun tog med ham til en lejlighed i området ved Lyngby Hovedgade i Kongens Lyngby nord for København.

- Vores opfattelse er, at de har mødt hinanden mere eller mindre tilfældigt. Der er ikke tale om, at de har mødt hinanden via en datingside eller lignende. Vores antagelse er, at han har opsøgt sine ofre, siger Michael Gaml.

Politiets efterforskning har ført frem til yderligere to ofre, som politiet har identificeret. Alle ofre er ifølge Michael Gaml i alderen 14-20 år.

Den mistænkte har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af juli. Da han blev fængslet, var han alene sigtet for forholdet mod den første pige. Ifølge Michael Gaml er der rejst sigtelse efter straffelovens bestemmelse om voldtægt.

Sigtelserne vedrørende de to andre er kommet til efterfølgende.

Retten har bestemt, at manden skal blive bag tremmer foreløbig frem til 10. august. Til den tid skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at bede retten om at forlænge fængslingen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Bagholdet

Annonce:
Annonce: