En mand er lørdag blevet fundet druknet i Aarhus Havn af dykkere, der søgte i havnen.
Det bekræfter Østjyllands Politi over for Ekstra Bladet.
Ifølge gruppen Missing People Danmark er der tale om 42-årige Mads Fisker Weiling, som har været forsvundet siden 29. november sidste år, hvor han havde været til julefrokost.
Familiefar forsvundet: Frivillig eftersøgning fortsætter
Det kan Østjyllands Politi dog endnu ikke bekræfte.
- Vi har en formodning om, at det er en efterlyst fra lokalområdet, og vi har informeret de pårørende, men vi holder ligsyn på mandag, og indtil da kan vi ikke udtale os om identiteten på manden, siger Stig Heidemann, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.
René Nielsen fra Missing People Danmark fortæller, at det var gruppens dykkere, der ledte efter Mads Fisker Weiling, der fandt personen i vandet.
Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at der er sket en forbrydelse.