En død mand er blevet fundet i vandet i Randers Fjord. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Fundet blev gjort tæt ved færgestedet i Mellerup, og politiet modtog anmeldelsen klokken 09.31.
Den afdøde er nu blevet identificeret som en 50-årig, der i sidste uge forsvandt i forbindelse med en fisketur.
Hans pårørende er underrettet, og intet tyder på, at manden er blevet udsat for en forbrydelse, oplyser Østjyllands Politi.