To forbipasserende på Horseager i Hvalsø nær Lejre fik sent onsdag aften et chok, da de fandt en livløs mand på cykelstien.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Borgerne fandt den 51-årige mand klokken 23.00 og begyndte straks med livreddende førstehjælp
Desværre stod mandens liv ikke til at redde, og han blev erklæret død, efter han var blevet fløjet til Rigshospitalet.
Ifølge politiet er der ingen tegn på, at der er foregået noget kriminelt, men de undersøger sagen nærmere.
Manden var fra Roskilde, og de pårørende er underettet.