Der var både frivillige, politi og en helikopter ude for at lede efter en 62-årig plejehjemsbeboer i Varde. Den 62-årige havde været forsvundet siden lørdag aften.
Søndag omkring klokken 17 blev han dog fundet død.
- Vi bliver ringet op af et vidne, der kan se, hvad der ligner en person inde i et skovområde. Vi sender en patrulje derud, og de kan bekræfte, at det er pågældende, siger vagtchef Ole Aamann.
Politiet mener ikke, at manden har været udsat for en forbrydelse.
Omkring klokken 12.30 søndag blev der sat hundepatruljer ind i eftersøgningen, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi.