En video af en thailandsk mand, der hænger sin 11 måneder gamle datter og derefter sig selv, er blevet lagt på det sociale medie Facebook.
Det bekræfter det lokale politi over for nyhedsbureauet dpa.
21-årige Wuttisan Wongthalay lagde livevideoen på Facebook sent mandag aften, hvilket fik hans kone til at gå til politiet i byen Phuket, der ligger 840 kilometer fra Bangkok.
Politiet fandt ligene af den 21-årige mand og hans 11 måneder gamle datter hængende fra taget på et forladt hotel.
Hustruen har fortalt det lokale politi, at hendes mand og deres fælles barn forsvandt, efter at de havde haft et skænderi.
Hun har også forklaret politiet, at hendes mand ofte har mishandlet hende.
Sådan fældede McDonald's-ansat efterlyst 'Facebook-morder'
Facebook efter drab: Vi var for langsomme
Der gik mere end to timer, før videoen af søndagens drab på den 74-årige Robert Godwin blev fjernet fra Facebook. Det viser en rapport, som Facebook nu har offentliggjort.
Drabet blev optaget med en mobiltelefon af den mistænkte Steve Stephens og kort efter klokken 11 lokal tid lagt ud på det sociale netværk. Få minutter senere gik Steve Stephens live på Facebook og erkendte drabet.
Denne video blev hurtigt rapporteret til Facebook. Men der gik næsten to timer med at fjerne videoerne. Facebook opdagede nemlig ikke, at der – ud over live-optagelsen – også var lagt en video af drabet ud.
Lover at stramme op
I dag erkender Facebook, at der gik al for lang tid, før videoerne var væk:
- Vi ved, at vi skal gøre det hurtigere, skriver den ansvarlige chef, Justin Osofsky, i en blog om sagen.
Firmaet lover nu at stramme op på sine procedurer, men vil også bruge teknologi med kunstig intelligens til hurtigere at reagere.