Mand i kritisk tilstand efter arbejdsulykke

En mand er kommet slemt til skade, da han faldt ned fra et tag

Klokken 13.37 mandag fik politiet en anmeldelse om en alvorlig arbejdsulykke i Fårup.

Personen, der er kommet til skade, er fløjet til hospitalet i helikopter. Det bekræfter politiet overfor Ekstra Bladet.

- Vi er kørt til en arbejdsulykke i Fårup. Der er en mand, der er faldet ned fra et tag i forbindelse med noget arbejde. Han er kommet alvorligt til skade og er i kritisk tilstand.

- Han er blevet fløjet til hospitalet. Arbejdstilsynet er koblet på sagen derude, siger Anne Tiemann, der er pressemedarbejder fra Østjyllands Politi.

Østjylland Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger.