Mand kørte i havnen i sin bil

En mand er kørt i Aarhus havn i sin bil, oplyser politiet

Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at både dykkere, politi og Østjyllands Brandvæsen er til stede ved ulykken. Foto: Øxenholt Foto
Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at både dykkere, politi og Østjyllands Brandvæsen er til stede ved ulykken. Foto: Øxenholt Foto

En dramatisk hændelse har udspillet sig ved havnen i Aarhus, hvor en mand søndag eftermiddag er kørt i havnen i sin bil.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om, at en mand er kørt i havnen. Da vi kom frem til stedet stod han på taget af sin bil, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge Østjyllands Politi er manden selv kommet ud af bilen, og er sluppet for skrammer.

- Manden er uskadt, og vi forsøger i øjeblikket at finde ud af hvordan det hele er foregået, siger vagtchefen.

Kilder oplyser til Ekstra Bladet, at både dykkere, politi og Østjyllands Brandvæsen er til stede ved ulykken.