Mand kontaktede politiet: Værtshus serverer varm øl!

En mand beklagede sig til politiet over beruset personale og varm øl

Følg Krimi

Politiet fik natten til torsdag en anmeldelse fra en mand, der havde været ude for en tilsyneladende særdeles rystende oplevelse på et værtshus i Slagelse.

Han valgte derfor at ringe til politiet.

- Han kom i kontakt med vores vagtcentral, som han fortalte, at personalet var fulde. Og i øvrigt var det ganske frygteligt, at der kun var varmt øl, siger Palle O. Hansen, konsulent ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet valgte derfor straks at aflægge stedet et besøg.

- Det havde nu ikke så meget med det varme øl at gøre, men personalet på restaurationer må ikke være fulde, så en patrulje tog derfor til stedet for at undersøge det, men der var ikke noget at komme efter, siger han.

Han fortæller, at der ikke er nogen decideret grænse for, hvor meget alkohol, personale på beværtninger må indtage, men de skal være i stand til at passe deres arbejde på forsvarlig vis.

Politiet tog derfor fra stedet igen uden at foretage sig yderligere.

- De tjekkede ikke øllets temperatur, kan jeg afsløre, siger Palle O. Hansen.

Formentlig til stor ærgrelse for anmelderen.

- Det virkede som om, at han syntes, det var værst med det varme øl, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale