En 30-årig mand er for kort tid siden blevet livsfarligt kvæstet ved en trafik-ulykke på Fyn.
Manden kørte ind i et vej-træ på Bogensevej i Søndersø på Nordfyn.
- Mandens tilstand er meget alvorlig og han er indbragt på Odense Universitetshospital, oplyser vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.
Ulykken skete kort før klokken 14.41, hvor politiet blev alarmeret.
Ifølge vagtchefen er mandens pårørende endnu ikke blevet underrettet om ulykken.
- Manden har formentligt kørt med for høj hastighed, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.