Opdateret 14:59: De to anholdte er varetægtsfængslet i fire uger for kvalificeret vold og frihedsberøvelse.
To mænd på hhv. 33 år og 36 år er blevet anholdt for et groft overfald på en 28-årig mand. Ifølge politiet mødte duoen op på offerets bopæl i Randers i aftes, og her blev han slået og de tog kvælertag på ham.
Efterfølgende gik han med ud på gaden, hvor han blev presset ind i en bil, som så kørte fra stedet mod Djursland. Heldigvis for den 28-årige blev der dog slået alarm.
- Et vidne, der så optrinnet, hvor han blev presset ind i bilen, ringede til politiet, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen til Ekstra Bladet.
På Djusland blev begge mænd anholdt. Den 28-årige er ikket kommet alvorligt til skade, men de formodede gerningsmænd bliver fremstillet og grundlovsforhør lørdag.
Politiet mener ikke, at overfaldet er rocker- banderelateret.