En 20-årig mand er blevet overfaldet ved Netto på Vesterbrogade i København.
Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.
- Det er en gruppe på fem til syv personer, der har været oppe at slås.
- De har slået på en mand, der lå og blødte på munden, siger vagtchef Dyre Sønnicksen.
Derudover fortæller vagtchefen, at nogle øjenvidner har set mændene løbe væk fra området i forskellige retninger.
Politikredsen er fortsat til stede på Vesterbrogade, og de forsøger at finde gerningsmændene, der slog på den unge mand.
Fredag formiddag har politiet ikke yderligere til sagen.