Mand overlever 'mirakuløst' knivstik: Bekendt fængslet for drabsforsøg

En mand måtte i går hastes til Rigshospitalet, efter en bekendt havde stukket ham med en kniv i en lejlighed i Holbæk

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

En 41-årig mand fra Holbæk er i dag blevet varetægtsfængslet frem til 25. juli, efter han har indrømmet at have stukket en 33-årig bekendt fra Sorø med en kniv i går aftes.

- Han har erkendt at have stukket den 33-årige, men han nægter sig skyldig i drabsforsøg. Han nægter altså, at han har forsøgt at slå ham ihjel, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz.

Fløjet til Rigshospitalet med helikopter: Mand var i livsfare efter knivstik

Og det er ganske heldigt, at den 33-årige stadig er i live, fortæller vagtchefen.

- Det var et meget alvorligt knivstik, så det er ret mirakuløst, han er i live. Manden er blevet stukket i venstre side af den øvre del af brystet, så kniven er gået ind omkring halsregionen, hvor den har perforeret luftrøret, den ene lunge, og den har ramt luftrøret, siger vagtchefen.

Endte i køkkenet
Episoden fandt sted i den 41-åriges lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk, hvor de to har været oppe at toppes.

- Der har været nogle skamydsler mellem de to i lejligheden. De ender så ude i køkkenet, hvor den 41-årige får fat i en kniv og stikker offeret, siger Lars Galasz.

Fundet på gaden
Den 33-årige mand bevæger sig herefter blødende ned på gaden, hvor han bliver fundet af forbipasserende ud for Ladegårdsparken nummer 139.

Da politiet ankommer til stedet, finder de den 33-årige mand fra Sorø på gaden, mens de træffer den 41-årige i lejligheden, hvor han bliver anholdt.

54-årig mand mistænkt for dobbeltmord: Ville statuere eksempel

På grund af alvorligheden af knivstikket, bliver en helikopter tilkaldt, og offeret bliver fløjet til Rigshospitalet.

Kan have været påvirket
Mens knivstikket ifølge politiet ikke har forbindelser til rocker- eller bandemiljøet, så er de to kendt af politiet.

- Vi støder på dem i ny og næ, men det er ikke i relation til rocker- eller bandemiljø. Men vi kender dem godt, og de kan have været påvirket af spiritus, da de kommer op at skændes.

Jagten på Louises morder: Politiet kigger på lignende drab i udlandet

Den 33-årige blev i går opereret på Rigshospitalet, og hans tilstand beskrives nu som stabil og uden for livsfare.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.