Mand sigtes for spirituskørsel efter dødsulykke nær Allerød

Føreren af en bil er død og en passager i kritisk tilstand, efter at bil blev påkørt bagfra og endte i vejtræ

Følg Krimi

En 57-årig kvinde er død, og en anden person er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på Hillerødmotorvejen lørdag aften nær Allerød.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Stefan Andersen natten til søndag.

Bilen blev påkørt bagfra af en anden bil, som blev kørt af en 23-årig mand, der nu er sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab.

Herefter endte den påkørte bil i et vejtræ, og den 57-årige kvinde, som sad bag rattet, mistede livet.

De pårørende er underrettet.

En passager i bilen er blevet transporteret til Rigshospitalet og er i kritisk tilstand.

Vedkommende skønnes af sundhedspersonalet umiddelbart at være uden for livsfare, fortæller Stefan Andersen.

De pårørende til den tilskadekomne er ikke informeret, fortæller vagtchefen.

Føreren af den anden bil er ikke kommet alvorligt til skade. Det vides ikke, hvordan han forholder sig til sigtelserne.

- Vi er fortsat i gang med at lave undersøgelser på stedet, sagde Stefan Andersen omkring klokken 01.00.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.55.

Den fandt sted tæt på Kollerødvej.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.