Mand sigtet: Havde legetøjspistol i forlystelsespark

En større politiaktion blev sat i gang, da en mand gik rundt med en legetøjspistol i Tivoli lørdag aften

Stor politiaktion ved tivoli i København. Video: Byrd, Steven Knap
Følg Krimi

En mand er sigtet for trusler ved at gå rundt i forlystelsesparken Tivoli med en legetøjspistol. Hændelsen udløste en politiaktion midt i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind natten til søndag.

I alt blev fem personer anholdt under aktionen, men kun én blev sigtet efter afhøringer af de anholdte.

Den sigtede har ifølge vagtchefen erkendt de faktiske forhold.

Politiet konfiskerede plastikvåbnet på stedet og førte en mand væk i håndjern.

Her er legetøjet, der er blevet sikret. Foto: Kenneth Meyer
Her er legetøjet, der er blevet sikret. Foto: Kenneth Meyer

- Da vi kommer til stedet, træffer vi en gruppe, hvori der er en person, der passer på signalementet. Han forklarer, at han har smidt legetøjspistolen ud og viser os, hvor den er, sagde vagtchef hos Københavns Politi Henrik Svejstrup lørdag aften til Ekstra Bladet.

Politiet var angiveligt massivt til stede i forlystelsesparken under aktionen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger efterforskes motivet fortsat.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag