Mand slået ned under hjemmerøveri

Røverne gik direkte efter et pengeskab i lejligheden

Følg Krimi

Ved du noget om sagen, så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. sms-takst)

Uden at sige et eneste ord hamrede to hjemmerøvere en 55-årig mand i gulvet, da han sent mandag aften åbnede døren i det centrale Odense. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Efter knytnæveslaget gik de to yngre mænd målrettet ind i stuen og tog et fritstående pengeskab.

- Klokken 23.50 ringer det på døren hos manden i midtbyen i Odense. Udenfor står to unge mænd i hættetrøjer. De slår ham ned i døråbningen, så han falder om. Herefter skræver de over ham og går direkte ind til et pengeskab, han har i lejligheden, fortæller vagtchef Kim Munksgaard..

Manden har ifølge politiet andre værdigenstande i lejligheden, men dem lader de være.

- Pengeskabet indeholder i øvrigt kun nogle personlige papirer, så de får ingen værdier med sig, siger Kim Munksgaard.

Politiet ønsker ikke at oplyse adressen for ikke at skræmme naboerne unødigt, men hjemmerøveriet fandt sted i en lejlighed på første sal i en etageejendom i Odenses midtby.

Naboerne i ejendommen hørte tumult fra lejligheden, og de fandt manden blødende fra ansigtet, da de kom ud i opgangen.

Den 55-årige er ifølge poltiet stærkt chokeret, men har det efter omstændighederne godt.

- Han har ingen idé om, hvem gerningsmændene er og ifølge den forurettede er det kun ganske få personer, der kender til pengeskabet. Han har intet udestående med andre, og han er ikke kriminel, så vi efterforsker det som et hjemmerøveri, siger Kim Munksgaard.

Den 55-årige mand har kun været i stand til at give et sparsomt signalement af hjemmerøverne.

De to ngre mænd var iført sorte og grå hættetrøjer.

De talte begge flydende dansk. Den ene gerningsmand er dansk af udseende, mens den anden er en udenlandsk udseende mand.

Efter hjemmerøveriet flygtede mændene i ukendt retning.

Ved du noget om sagen, så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. sms-takst)

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind