Mand stukket ned med kniv

Efter en uoverensstemmelse mellem to til tre parter i Københavns Sydhavn er en mand blevet stukket med kniv - to mænd er anholdt

Brandvæsnet har været ude med spulemaskinerne efter knivstikkeri i Sydhavnen. (Foto: Kenneth Meyer)
Brandvæsnet har været ude med spulemaskinerne efter knivstikkeri i Sydhavnen. (Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Københavns Politi fik 13.19 en anmeldelse om, at en 39-årig mand var blevet stukket ned i Københavns Sydhavn på Borgbjergsvej.

- Vores teori er, at to til tre parter kom op at skændes, hvorefter den ene blev stukket. Han er dog ikke alvorligt skadet, siger efterforskningsleder Youssef Lharraki.

Politiet har anholdt to personer, en henholdsvis 33-årig og 38-årig mand.

Den 39-årige er blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter for at blive behandlet for sine skader, som umiddelbart ikke er alvorlige.

- Vi har talt med ham, men vi skal lige have overblik over situationen, før vi kan sige, hvad han har forklaret, siger efterforskningslederen til Ekstra Bladet, der ikke kan oplyse, om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)