Annonce:
Annonce:

Mand stukket ned med kniv

En 17-årig dreng blev søndag aften såret af knivstik i Brønshøj. Jævnaldrende dreng er blevet anholdt

Annonce:
Følg Krimi

En ung mand på 17 år blev søndag aften stukket ned med kniv på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Det oplyser Jonatan Smith, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, natten til mandag.

Knivstikkeriet fandt sted på Frederikssundsvej ved nummer 123B nær en Fakta. Politiet fik anmeldelsen klokken 21.08.

- Fremme på stedet træffer vi en 17-årig dreng, som er blevet stukket med kniv. Han er uden for livsfare, siger Jonatan Smith om det unge offer, der efter episoden blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Det 17-årige offer blev stukket en enkelt gang.

Politiet har efterfølgende anholdt en jævnaldrende 17-årig dreng i sagen.

- Han henvendte sig selv til os, hvorefter vi anholdt ham. Han er blevet sigtet for kvalificeret vold, siger Jonatan Smith.

Den 17-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Ifølge Jonatan Smith er det endnu for tidligt at sige noget om et muligt motiv, men intet tyder på, at knivstikkeriet skulle være banderelateret, tilføjer efterforskningslederen.

Han ønsker natten til mandag ikke at udtale sig om, hvorvidt politiet leder efter andre gerningsmænd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: