Mand stukket ned - teenager anholdt

En 20-årig mand blev natten til fredag ramt med knivstik. Formodet gerningsmand er anholdt

En mand blev natten til fredag stukket i armen med en kniv i Indre By i København. (Foto: Google Maps)
En mand blev natten til fredag stukket i armen med en kniv i Indre By i København. (Foto: Google Maps)

En 20-årig mand blev natten til fredag stukket med en kniv ud for Kattesundet 12 i det indre København.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Klokken 04.38 har vi haft et knivstik, hvor en mand bliver stukket i armen. Det er ikke alvorligt, og han er uden for livsfare, men han røg selvfølgelig en tur på sygehuset for at få behandling siger Youssef Lharraki, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet kunne kort efter knivoverfaldet anholde en 17-årig mand, som de mistænker står bag.

- Baggrunden var et eller andet opgør imellem de to personer, men hvad det skyldes, ved vi faktisk ikke på nuværende tidspunkt, fortæller efterforskningslederen.

Politiet vurderer ikke, at der er tale om et bandeopgør.

Politiet har tidligt torsdag morgen endnu ikke haft anledning til at afhøre den 17-årige, så det er derfor endnu uklart, om han nægter sig skyldig i knivoverfaldet.

Han forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredagen.