Mand stukket ned: To anholdt

To personer er anholdt i forbindelse med knivstikkeriet

En mand er fredag aften blevet stukket ned ved Avedøre. Video. Kenneth Meyer
Følg Krimi

En mand i 40'erne er fredag aften blevet stukket med en kniv i nærheden af Karetmagerporten i  Avedøre. Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Manden er blevet stukket i kroppen med en kniv. Han er i live, men mere kan jeg ikke sige lige nu, lød det klokken 20.15 fra vagtchef Jens Møller.

Klokken 21.20 fortæller politiet, at mandens tilstand er stabil.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Manden er blevet stukket i torsoen. Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvor mange gange manden er blevet stukket, eller hvor han præcis er ramt.

- Vi har en formodning om, at han er blevet stukket på adressen, men bliver fundet på gaden, fortæller vagtchefen.

To personer anholdt

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.32. Omkring klokken 21 var to personer blevet anholdt.

- Vi kan ikke med sikkerhed sige, om der er tale om gerningsmanden eller gerningsmændene, men de er i hvert fald indblandet, fortæller Jens Møller.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken relation de tre mænd har.

Seks-syv patruljer holder på stedet, og en stor parkeringsplads er spærret af, mens politiet arbejder på stedet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+