Mand tiltalt: Udgav sig for at være sex-søgende pige - afpressede sit offer

Alt i alt lykkedes det den 35-årige mand at presse 58.900 kroner fra sit offer, fremgår det af anklageskriftet

Retten i Kolding, hvor retssagen mod den 35-årige mand begynder mandag.
Retten i Kolding, hvor retssagen mod den 35-årige mand begynder mandag.
Følg Krimi

En 35-årig mand skal mandag og tirsdag ved Retten i Kolding stå til regnskab for ikke mindre end 28 forhold om bedrageri og afpresning, som han er tiltalt for at have begået.

I et af forholdene har manden ifølge anklageskriftet udgivet sig for at være en kun 13-årig pige, som i sms-beskeder til en anden mand tilbød at mødes for at dyrke sex.

Jv.dk, som er i besiddelse af anklageskriftet, oplyser, at de to mænd herefter mødtes. Sex var der imidlertid ikke noget af. Tværtimod truede den 35-årige med at offentliggøre sms-beskederne, hvis han ikke kunne låne nogle penge.

Ifølge anklageskriftet fik den tiltalte mand ligefrem udleveret 'offerets' Nem-id og fik ham til at underskrive en låneaftale.

Alt i alt lykkedes det angiveligt den 35-årige at presse 58.900 kroner fra den anden mand.

Det skete i en periode over halvanden måned, skriver jv.dk.

Sidder varetægtsfængslet
Hændelsen fandt ifølge anklageskriftet sted i december 2016.

Jv.dk skriver, at den 35-årige endvidere er tiltalt for at have bedraget og afpresset personer og virksomheder for over 600.000 kroner.  Dette er angiveligt sket i årene 2014-2017.

Den tiltalte mand sidder for øjeblikket varetægtsfængslet.

Det er uklart, hvordan han stiller sig til anklageskriftet, der fylder hele 16 sider.

 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.