Mand voldtog plejedatter i flere år - nu får han nedsat straffen

Vestre Landsret har nedsat straffen mod en mand i en sag om grove overgreb

Arkivfoto: Anette Sønderby Madsen
Arkivfoto: Anette Sønderby Madsen
Følg Krimi

En nu 50-årig mand blev onsdag idømt fængsel i fem år, efter at han af Vestre Landsret er blevet kendt skyldig i at have forgrebet sig på en ung kvinde.

Forbrydelserne stod på i årene fra 2011 til 2014 i Skanderborg, Vejle og Give.

I byretten fik Osee Kazadi-Mwimbi Kisule syv års fængsel.

Den forurettede kvinde kom fra DRCongo i september 2001 som et forældreløst barn. Den dømtes hustru blev værge for pigen og hendes søster.

Begge piger flyttede ind på tiltaltes bopæl i Skanderborg, og herefter begyndte uhyrlighederne.

Manden var også tiltalt for at have voldtaget den anden pige, storesøsteren. Det blev han dømt for i byretten, men det forhold blev han frikendt for onsdag i landsretten.

Osee Kazadi-Mwimbi Kisule blev dømt for at "talrige" gange at have fastholdt den forurettede, holdt hende for munden og på halsen. Han tog også kvælertag på hende, hvorefter han voldtog hende vaginalt og oralt.

Men sagen handler ikke kun om fysiske overgreb. Manden truede også pigen med, at hun ville blive sendt tilbage til DRCongo, hvis hun modsatte sig eller fortalte om overgrebene.

Manden har nægtet sig skyldig gennem hele sagen.

Han har hævdet, at sagen bunder i det "pure opspind", oplyser hans forsvarer, advokat Morten W. Kamp.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.