Manden med papkruset vil frifindes for at tigge

Menneskeret: Schweiz straffede med urette en tigger. Nu beder advokat landsret til at lempe skrap dansk linje

På Strøget i København holdt en politiassistent i ti minutter øje med rumænsk mand, der skiftevis sad og lå ned to meter fra en butiks facade. Sagen om tiggeri behandles nu i Østre Landsret. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
På Strøget i København holdt en politiassistent i ti minutter øje med rumænsk mand, der skiftevis sad og lå ned to meter fra en butiks facade. Sagen om tiggeri behandles nu i Østre Landsret. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Han sad på Strøget i København, og med venstre hånd rakte han et papkrus frem mod de mennesker, der kom forbi. Han sagde noget, og mønterne i kruset raslede.

Sådan har en politiassistent beskrevet en episode en januardag i 2019 med en midaldrende rumænsk mand.

Opførslen på Strøget var tiggeri af den grovere slags, mente Københavns Byret, der idømte ham en fængselsstraf.

Torsdag er manden med det gråsprængte skæg, rødmossede ansigt, de posede bukser og den sorte fleece-trøje mødt op i et palæ i København, hvor Østre Landsret holder til. På Bredgades fortov er hans vogn med soveposen parkeret.

Landsretten bør afvise tiltalen eller skride til frifindelse. Det mener hans forsvarer, advokat Asser Gregersen.

Løftestangen er en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar. Dommerne konkluderede, at det var ude af proportioner, da en domstol i Geneve i Schweiz havde straffet en rumænsk kvinde først med bøde og derefter med fem dages fængsel for at tigge.

Flere organisationer, for eksempel Kirkens Korshær, har ment, at Danmark som følge af afgørelsen bør skifte kurs.

Siden 2017 har tiggeri på gågader, ved stationer, ved supermarkeder og i transportmidler som udgangspunkt givet fængsel i 14 dage. Men Justitsministeriet mener ikke, at det er nødvendigt at drage konsekvenser af afgørelsen om Schweiz.

I straffeloven kaldes det betleri, når man beder om en almisse på en generende måde.

I det papkrus, som den rumænske mand på Strøget, havde, var der i alt 190,50 kroner.

Med jævne mellemrum er han gennem de senere år kommet til Danmark, hvor han sover på gader, på herberger og i kirker, viser det sig under afhøringen.

- Jeg samler flasker og sælger aviser. Jeg vil ikke gå ind i en bank og begå ulovligheder, forklarer han via tolk.

Manden nægter at have rakt hånden og kruset frem mod tilfældige på gaden. Han foldede hænderne på brystet foran sig som en taknemmelig gestus, hvis nogen gav ham en mønt. Hvordan demonstrerer han for de tre landsdommere og tre lægdommere.

- Jeg vil gerne sige tak til de danskere, der har hjulpet mig, siger manden.

Han kan ikke læse eller skrive. Han har 12 børn. Men i hjemlandet er han blevet smidt ud af sine børn. I stedet bor han hos søsteren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers