Mandlig bilist i kritisk tilstand efter frontalulykke

To biler var onsdag morgen involveret i en ulykke på Sydsjælland. En mand blev bragt til Rigshospitalet

Se de seks mest almindelige årsager til trafikulykker her.

Rettelse torsdag klokken 08.30: Manden har ikke været i kritisk tilstand. Der var tale om et alvorligt benbrud.

Vordingborgvej mellem Næstved og Vordingborg var onsdag morgen spærret som følge af en ulykke.

Her kørte to personbiler frontalt sammen kort før klokken 9.

Foto: Lind Foto/Byrd Krimi Landevej var spærret: To biler kørt sammen frontalt

Føreren af den ene bil, en 49-årig mand, er bragt til Rigshospitalet med alvorlige kvæstelser. Det oplyser vagtchef Lars Westerweel fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Her bliver han opereret. Kort før klokken 17 har vagtchef Mikkel Kjærgaard ikke nyt om mandens tilstand.

Føreren af den anden bil, en 32-årig mand, kom også til skade - dog mindre alvorligt - og blev bragt til Slagelse Sygehus.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

- Vi laver nu undersøgelser på stedet og af køretøjerne for at finde ud af, hvorfor de to biler stødte sammen, sagde Lars Westerweel onsdag formiddag.

En bilinspektør har onsdag undersøgt ulykkesstedet og skal klarlægge årsagen til ulykken.

De pårørende til den svært kvæstede mand er underrettet.