Mange tip om eftersøgt teenagemor

Politiet leder fortsat efter teenager og spædbarn i Sønderjylland

Følg Krimi

Trods flere henvendelser har Syd- og Sønderjyllands Politi endnu ikke fundet teenagemor og spædbarn fra Tinglev-området i Sønderjylland.

Det oplyser Jan Lambertsen fra lokalpolitiet i Aabenraa til Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag.

Pigen, der kommer fra Aabenraa, holder sig skjult for de sociale myndigheder, efter at den lille dreng på kun en måned er blevet tvangsfjernet.

Teenage-mor og baby fortsat forsvundet

Efterlysning: Teenage-mor forsvundet med spædbarn

Teenage-moderen har været som sunket i jorden siden den 25. november, og de sociale myndigheder er bekymret for barnets helbred.

- Jeg vil ikke kommentere detaljer om helbredet, men det drejer sig bl.a. om lægelig understøttelse, siger Jan Lambertsen.

Politiet har modtaget mange henvendelser i sagen, men gennembruddet er foreløbig udeblevet.

- Henvendelserne går bl.a. på konkrete steder, hvor de er set og gæt på, hvor de kan være, siger Jan Lambertsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke at offentliggøre billede eller signalement af den unge mor.

- Det er både af hensyn til moderen, og fordi vi forventer at finde hende, siger Jan Lambertsen.

Ifølge politiet har den unge mor tilknytning til Tinglev-området og opholder sig muligvis stadig der.

Hvis man dog har oplysninger eller kendskab til en ung mor med et nyfødt barn, bedes man henvende sig til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Lad os hermed rose de radikale